12/12-2013

Denne dag var der en episode, hvor et barn slog et andet barn og tog den ene vante og ikke ville aflevere tilbage. Jeg prøvede først som mægler at få dem til at blive gode venner igen, men barnet der slog fra sig, ville ikke lytte til nogen. Efter flere forsøg, til jeg det barn til sidde, jeg satte mig ned med barnet, og prøvede på at snakke med det barn horisontalt, men det havde ingen effekt. Efter lidt gav barnet efter og jeg prøvede at forklare vigtigheden i at man var gode ved hinanden, log det så ud til at jeg nåede lidt ind til det barn, så det kunne lege videre med de andre. Senere da barnet var blevet hentet, blev jeg ringet op af moren, der endda, fordi min vejleder snakkede i den telefon på stuen, ringede til den anden stue for at få fat i mig, for at fortælle hun ikke ville finde sig at jeg gav hendes barn en timeout. Jeg stod i vildrede, så jeg fortalte at jeg ville tage det til efterretning, hvor moren så fortalte at hun plejede at sætte barnet ud på sit ”rum”, hvor jeg så sagde at det ville jeg huske og sluttede samtalen. Jeg mener i dette tilfælde ikke at der er tale om en egentlig såkaldt timeout, da jeg først prøvede som mægler, og efterfølgende med en snak i øjenhøjde. Jeg fik heldigvis ros for min håndtering af situationen. Den samme dag var vi til børnegudstjeneste i en kirke. Det var gjort sjovt for børnene, med skuespil om hvordan Jesus blev til og det er derfor vi holder jul. Der var bagefter pebernødder og saftevand til børnene, og der blev sunget julesange.